I dette indlæg er der reklamelinks
Det her er en fortælling om angst og olierne.
Hvad der skulle have været en hurtig tur til podning, med min mindste dreng og jeg, endte med et fullblown angstanfald.
Klokken er lidt i tre og min søn og jeg er på vej ud til test-stedet. På grund af min angst er jeg en af dem der ikke har maske på, fordi jeg får et panikanfald når jeg føler at jeg ikke kan trække vejret.
Det er også en af grundende til at sauna’er og jeg aldrig bliver gode venner.
Nåh men tilbage til turen. På vej derud går alt fint. Jeg kan godt mærke at jo tættere vi kommer på jo hurtigere slår mit hjerte men jeg fejer det af og bestemmer mig for at det ikke skal have opmærksomhed, for der er jo ikke noget der er farligt.
Ved indgangen til test stedet står en vagt, som der altid har gjort, de gange jeg har været afsted og jeg er aldrig blevet antastet af dem før nu. Den unge mand, henvender sig til mig og siger jeg skal bære mundbund. Jeg bliver så rundtosset at jeg snubler over ordene og ender med, bare at svarer: nej! og fortsætter min færd. Han henvender sig igen og spørger om jeg er fritaget? ja det er jeg. han spørger hvorfor og jeg svarer på grund af angst.
I min verden er samtalen nu slut og jeg begiver mig videre ind i teltet og bliver mødt af et skilt: Ingen børn her!
Nu er jeg for alvor rundtosset og vender mig om med dirrende stemme og spørger den unge mand hvor jeg skal gå hen. Hans svar er indgang 3. Igen betragter jeg vores samtale som værende overstået men jeg tog fejl.
VAGTEN/ Selvudnævnt politibetjent
Jeg er pænt presset nu og går ret hurtigt, med min dreng, ned mod indgang 3. Hvorefter jeg kan hører råben bag mig. Det er en kollega til overnævnte vagt, der mener at jeg har opført mig ualmindeligt uforskammet. Jeg ville gerne fortælle denne sekvens men jeg kan ærligt ikke huske den hele. Det er brudstykker, der hænger fast og følelsen af frygt, sidder dybt i mine knogler. Han var meget politi agtig og nævnte blandt andet at jeg ikke kunne gå rundt uden maske. Jeg måtte forklare at jeg havde angst og at jeg KUN var ude for at blive testet.
På det her tidspunkt triller tårerne ned af kinderne på mig, jeg ryster over det hele og er virkelig bange for at han vil begynde at tage fat i mig og slæbe mig væk, selvom jeg står der alene med min dreng. Jeg beder inderligt om han ikke nok vil lade os gå så jeg kan komme hjem. Dette bliver modtaget med et dybt suk, en rullen med øjnene og en skuldertrækning jeg modtog som et ok tegn og så skulle du ellers se mig ræse igennem labyrinten af stålbarrikader, som flygtede jeg fra en sulten tiger.
Angstanfaldet
Jeg begynder så småt at hulke og 2 skridt inde på rampen bryder jeg totalt sammen. Jeg hører nu en svag tumult omkring mig og spørgsmål som: “Er du okay? Vil du sidde ned? Skal vi tage din søn?” og sætninger flyver i baggrunden: “Hov, Vi har en her, der er dårlig, hvad skal vi gøre? Hent en stol!”
I forbindelse med min metakognitiv terapi, har jeg lært at jeg skal åbne øjnene og kigge ud. Dette giver mig styrke til at fortsætte op af rampen. Personalet er også virkelig søde og efter 5 min, hvor jeg lige kan trække vejret, får vi ordnet podningen på mig og min søn og så er vi ude derfra igen.
Oliernes magi
Jeg skal selvfølgelig fortælle min mand hvad der er sket, da jeg kommer hjem og kan godt mærke at det bare har sat sig dybt dybt i min sjæl. Tusind tanker flyver rundt i hovedet på mig. .o0(hvad gjorde jeg forkert? Hvorfor har jeg fortjent det? hvem gør sådan noget mod en mor, der er alene med sit barn?)0o.. Jeg kommer hele paletten i følelsesregistret igennem. Jeg kan godt mærke at dette ikke har nogen konstruktiv effekt og jeg vender mig derfor mod olierne.
Jeg er stadig super rundtosset, ret meget i offerrollen og har en syngende hovedpine, så mine intuitive evner føles helt lukket ned.
Angst og olierne
Takket være den skønne oliegruppe jeg er med i, fordi jeg er medlem hos dōTERRA, fik jeg hurtig vejledning og støtte til at komme igennem den her proces. Console på hjertechakraet, Forgive på underarmene, Adaptiv om navlen og på håndleddene og Balance under fødderne. Det var bogstavelig talt et olie bad. Imens jeg smurte Console på, lægger jeg mærke til hvordan min hovedpine slipper. Det var den vildeste følelse og det bevidste bare hvorfor jeg elsker de her olier så meget. De har gjort underværker for mig som sensitiv. Jeg føler at jeg har været i ubalance hele mit liv og nu har jeg ENDELIG fundet en måde at afbalancere mig selv på, så jeg kan være glad og arbejde med mig selv hver dag. Angst og olierne.
Er du blevet nysgerrig på olierne, så kan du se mere her: dōTERRA
Fra mig til dig
Grundet denne vilde rutsjetur, har jeg besluttet at jeg ikke skal holde de her gaver for mig selv. Derfor har jeg besluttet at de første 5 der melder sig ind som kunde i dōTERRA gennem mig, får tilsendt bogen: Magi med essentielle olier. En bog der beskriver hvordan olierne kan støtte dig psykisk. en ren bibel i min verden. Følg linket her eller skriv til mig på Facebook, hvis du har brug for hjælp. Du er ikke alene!